søndag den 9. februar 2014

Vild med Kenya!

Første uge i Kenya er gået, og hold op hvor er det et fantastisk land! Vi er helt vilde med det!




Vi var i Nairobi fra mandag til onsdag, hvor vi gik et par ture i byen. Byen skifter meget karakter, alt efter hvor man befinder sig. I den ene del minder det på mange måder om en Sydeuropæisk by, mens det i en anden del er et virvar af fattige mennesker med alverdens jobs, små bitte butikker, højt afrikansk musik og vild trafik. 

Bananer under en stor lastbil

Et skilt som ses ved mange offentlige bygninger
På YMCA i Nairobi

Onsdag tog vi en matatu,til Nyeri. En matatu er en minibus, hvor der altid lige er plads til en mere. Turen tog ca. to og en halv time og bød på en noget bumlet vej, fodgængerovergange på motorvejen, alt fra større byer til blikhuse fordelt om nogle marker og rigtig smuk grøn natur!

Boder som var næsten hele vejen fra Nairobi til Nyeri
Nyeri er en stor by et stykke væk fra Nairobi, der er to hovedveje, og en masse mindre veje i mellem som kringler rundt. Her er et væld af små butikker som sælger alt muligt forskelligt. I midten af byen er der et stort frugtmarked, som har åbent alle dage, mens der langs en anden gade er marked i weekenden, hvor der sælges en masse tøj - meget af det genbrug, smykker sko og en masse andet. 
Langs en af hovedvejene i Nyeri

Vi bor i et villakvarter lidt uden for byen, hos en rigtig skøn familie, som består af Mamma Rose, hendes søster, datter og to børnebørn. I weekenden kommer hendes mand, søn og endnu en datter hjem og bor, hvor de i løbet af ugen arbejder i andre byer. Mamma Rose er farmer, hun har re køer, to kalve, en masse høns og kaniner, samt et par bananpalmer. Grunden er på størrelse med en almindelig dansk parcelhusgrund. 
Hver aften spiser vi alle sammen om et stort bord, og en typisk aftensmad består af ris, kogte gulerødder, bønner og kål. Til dessert et stykke frisk frugt. 

Hønsene som for det meste går frit rundt i gården
De søde køer
Kaniner og kaninunger - lige til at spise
Tøjvask på kenyansk maner
Vi havde i fredags første dag på hospitalet,som består af flere bygninger med stisystem i mellen, hver bygning er en afdeling. Vi var på Maternaty, hvor vi også skal være i næste uge. Maternaty består af et afsnit med indlagte gravide, en fødegang, et barselsafsnit, et neonatalafsnit og en operationsstue. På afsnittet for de indlagte gravide ligger kvinderne to i en seng, og til stuegang er det 20 personer som går rundt til hver seng og snakker om patienterne, patienterne deltager ikke i stuegangen.

Uden for hospitalet inden første dag!

I dag har vi været en tur i kirke med familien. Det tog to timer og indeholdte en masse sange, en halvtime lang bøn samt undervisning i et afsnit fra bibelen. Vi skal nok ikke med igen næste gang. 

I løbet af ugen har vi mange gange fået gået nogle turer rundt i byen, og er nu efterhånden ved at kunne finde rundt - efter kun to rundvisninger og en gang faren vild. I byen har vi spist på lidt forskellige steder, hvor vi har kunnet finde burger og pizza, for at få noget der lidt lignede noget hjemligt.

Hygge på stamstedet Raybell's med Maria og Sara

Vi har kun mødt søde og rare mennesker her, alle velkommer os til deres land, nogle vil gerne giftes, andre vil bare gerne have nogle penge, mens andre igen bare gerne lige vil give hånd til de nye mzungu (hvide mennesker). 

5 kommentarer:

  1. Dejligt indlæg og skønt at se "vennerne". Også fint, at du nu har lært at vaske tøj, det var godt nok også på tide.
    Mange knus Mor og Far:)

    SvarSlet
  2. Super dejligt at følge med i jeres rejse.
    Knus Tina :-)

    SvarSlet
  3. Dejlig at kunne følge med! Glæder mig til at læse mere om eventyret :)

    SvarSlet