fredag den 21. februar 2014

Safari! Yay!

Fire glade piger på safari!
Tidligt fredag morgen gik turen mod Thompsons Fall, et stort og fantastisk smukt vandfald med udsigt over en smuk dal. Det første møde med skøn kenyansk natur, og kenyanere som tjener fedt på turisterne! På vejen var vi lige et smut ude af bilen for at stå på Ækvator – det var lidt skørt at forholde sig til. 

Skønne Rikke foran Thompsons Fall!
Vi nyder varmen og udsigten!

Efter at have beundret vandfaldet gik turen videre til Lake Nakuru. En stor national park med en masse dyr! Vi var ret heldige både at se løver og et sort næstehorn, to ud af ”The Big Five” på blot tre timer. Vi så desuden en masse bøfler, zebraer, flamingoer, pelikaner, impalaer, pumba, englændere, dikediker, bavianer og et par gazeller. Vi kørte i en bil, hvor taget kunne løftes op, så vi kunne stå op og kigge ud. Der var utroligt flot natur, som gik mellem at være tæt bevokset med træer og buskads til savanne.
Efter vores game drive tog vi til hotellet, hvor vi fik hvert vores lækre værelse.

Lake Nakuru er hjem for flere tusinde flamingoer på bestemte tider af året.
Løver der dovner den i solen.
Vi så masser af zebraer. De er så smukke!
En dikedik.
De bliver i det samme par altid, og når den ene dør begår den anden selvmord.
Pumba!

Fire piger der holder en lille pause for at nyde udsigten over søen!
En kold Tusker efter en lang og begivenhedsrig dag!
Tusker er en skøn afrikansk øl.


Lørdag morgen startede på Lake Navaisha med bådsafari. Det første vi så var en masse flodheste ligge og dovne den i vandet. Vi havde troet at vi skulle være vildt heldige for at se flodheste, og så var vi lige pludseligt kun 3 meter fra dem. På vores sejltur så vi desuden en masse fugle, water backs, zebraer og gnuer

Træer midt i søen.
En water back, de ser så søde ud!
Mette Vuns!
Turister efter smuk bådsafari!

Vi kørte videre mod Maasai Mara, en utroligt lang tur, hvor de sidste to og en halv time var på grusvej. Grusvej betyder ikke nødvendigvis at man sætter farten meget ned. Dog var det ret vildt, når man kunne se zebraer gå og græsse i vejkanten. Maasai Mara er den mest kendte national park i Kenya. Hold op hvor er det smukt! Savanne og dyr lige så langt øjet rækker. Vi så på vores eftermiddags game drive løver, geparder, elefanter, bøfler, impalaer, Thompsons gazeller, Grants gazeller, flodheste, topier, gnuer, strudse, sjakaler, en masse fugle, giraffer og zebraer. Så nu nåede vi op på 4 af ”the big five”. Det var ret utroligt at være så tæt på dyrene, nogle gange var man lige nødt til at mærke efter, at det ikke bare var en drøm. 
Til nat sov vi i et telthus ved parken. Det var helt vildt hyggeligt!
Tidligt næste morgen tog vi på endnu et game drive – her så vi de samme dyr som dagen inden plus et par flodheste. Det var stadig lige så svært at forholde sig til, at være så tæt på dyrene. Det er ret meget noget andet end Ree Park. 

Vi var så heldige at se mange geparder på turen!
Gnuer. Et sjovt udseende dyr.
"Så vender vi numsen til piger!"
Elefanter er bare fantastiske dyr.
Strudse. De sorte er hanner og de grå hunner.
Flodheste.
Midt under turen kommer der gående to masaier med en kæmpe flok køer.
Endelig så vi en giraf!
Mor-løve på en morgentur.
Mens ungerne daser i solen.
En kæmpe flok impalaer! 

Toapier.
Vores telthytte!
Vi havde meget små myggenet til meget store senge.
Godt vi selv er ret små!
Inden turen gik mod Nyeri søndag formiddag, var vi forbi en masai landsby. Her fik vi en rundvisning, og de fortalte om deres kultur og måde at leve på. Det var utroligt fascinerende, men også lidt grænseoverskidende, at de var en attraktion for os at se.
Nogle af mændene i landsbyen dansede en velkomstdans for os.
Det er kvinderne, som bygger husene af træ og ko-møg.

Mens vi var i landsbyen så vi mange af deres måder at overleve på.

Vi vendte snuden hjemad mod Nyeri om formiddagen, en tur på ca. 10 timer. Dog med pause til frokost, og for at se udsigten over Great Rift Vally. Det er utroligt, hvor meget smuk natur vi nåede at se på så kort tid. Det var svært at rumme det hele, og tage det hele ind, fordi der bare var så meget!
Det var spændende og lidt uhyggeligt at se hvordan byerne kan gå fra kæmpe villaer til små huse af træ og blik, fra rig til fattig på få sekunder. Det sætter tingene noget i perspektiv, og man kommer meget til at sætte pris på det velfærdsystem vi har i Danmark. 

Glade piger efter en fantastisk safari med vores fantastiske guide David.
Alt i alt en fuldstændig fantastisk weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar